RejsRejsRejs » Rejsemål » Asien » Israel » Israel: 10 steder du ikke må gå glip af
Israel Sponsoreret indlæg

Israel: 10 steder du ikke må gå glip af

Israel, Jerusalem, kuppel, kirke, gravkirken
Sponsoreret indlæg. Israel er fuld af spændende oplevelser og historiske steder. Her har vi samlet de bedste til dig.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner
Sponsoreret indlæg, grafik, disclaimer

Israel: 10 steder, du ikke må gå glip af er skrevet af Cecilie Saustrup Kirk i samarbejde med GoIsrael.com.

Banner rejsekonkurrence

Israel – en af Mellemøsten skønneste perler

Kanaans land, det forjættede land, det hellige land – kært land har mange navne. En ting er dog sikkert: Israel er noget helt for sig selv.

Ligesom Israel har mange navne, har landet også mange grunde til at rejse dertil. Her får du kultur, historie, natur og et folkefærd ud over det sædvanlige. Årsagerne til at sætte Israel øverst på din bucketliste kan være mange, men her giver vi dig 10 af slagsen.

Baha'i haver, Baha'i gardens, Baha´i, Israel, haver, udsigt,

Bahá’i-haverne

Israel er et skatkammer af historie og kulturoplevelser, og et af de steder, der tydeligst viser dette, er Bahá’i-haverne i byen Haifa.

Haverne består af intet mindre end 19 terrasser på den nordlige skråning af bjerget Carmel og er et helligt sted for bahá’i-pilgrimme. Haverne er åbne for alle og giver en fantastisk udsigt ud over byen og den nærliggende bugt, hvis du altså kan løsrive dig fra havernes egen skønhed.

På den midterste terrasse finder du templet for bahá’i-profeten Báb; det sidste hvilested for stifteren af bahá’i-religionen. Templet er en smuk bygning, du let kan genkende på den gyldne kuppel. Bahá’i-haverne opnåede i 2008 titlen som UNESCO verdensarv sammen med bahá’i-helligdommen i søsterbyen Akko.

find et godt tilbud banner 2023

Galilæa – fra bjergenes tinder til søens bredder

Er du til flere højder, så forsæt rejsen i en nordvestlige retning mod Galilæa-bjergene. Det historiske rige Galilæa er inddelt i Øvre og Nedre Galilæa, og her finder du noget af Israels mest storslåede natur.

Specielt i Øvre Galilæa finder du bjerge i flere tusind meters højde, hvilket også gør regionen til et populært sted for vandreture, cykelferier, ATV-safari og andre former for aktiv ferie.

I 2011 åbnede Israel for det, de kalder ‘Jesus-ruten’, der angiveligt følger den vej, Jesus og hans disciple skulle være gået, og som forbinder mange af de mirakler og begivenheder, du kan læse om i Det Nye Testamente. Ruten er 65 km lang og starter i Nazareth og ender ved Genesaret Sø.

Israel, Tel aviv, kyst, by, storby,

Israels livlige byer

Når vi nu har fat i Nazareth, så er det vigtigt at pointere, at Israel ikke kun har smuk natur at byde på, men også fantastiske byer.

Nazareth skulle angiveligt være Jesus’ barndomsby, og her finder du også en masse historie fra Biblen. Tager du længere mod syd, finder du Jerusalem, der også byder på et hav af kulturskatte fra flere religioner og folkeslag helt tilbage til de gamle romere og egyptere og frem til i dag.

Endelig må vi ikke glemme Israels moderne storby Tel Aviv, der byder på både moderne højhuse i glas og metal, og samtidig gemmer på kulturperler som det gamle Carmel-marked, hvor du kan få lov at prutte om prisen på krydderier og madvarer på bedste mellemøstlige facon.

                                                                 

Vidste du: Her er 7 af de bedste lokale madmarkeder i Danmark!

7: Grønt Marked i København
6: Økomarked i Randers
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Beit She'an, Israel, amfiteater, ruin, romersk ruin,

Beit She’an – Israels oldtid for dine fødder

En by, som mange dog overser i konkurrencen med de mere kendte, er Beit She’an tæt på grænsen til Jordan. Byen er blandt Israels ældste, hvilket er imponerende nok i sig selv, men det, der virkelig får Beit She’an til at udmærke sig, er byens fantastisk mange ruiner hele vejen ned gennem historien.

Byen er et sandt paradis for historie- og arkæologinørder, da Beit She’an indeholder ruiner fra blandt andet det Byzantinske Rige. Du finder rester fra dengang, da kana’anæerne og egypterne bosatte sig her, og bade, amfiteatre og templer fra romerne. Byen har eksisteret i mere end 6000 år, og der findes udgravninger ned gennem hele 22 lag, der fortæller historien om de mennesker, som har boet her gennem tiden.

det døde hav, the dead sea, salt flage i vand, hav, Israel

Det Døde Hav – wellness i den salte sø

Midt på Jordan-floden på grænsen mellem Israel og Jordan finder vi Det Døde Hav, som i virkeligheden er en sø.

De fleste kender nok til søen med det lidt makabre navn, og det er med god grund. Det Døde Hav har gennem tiden været en af verdens første wellnessdestinationer grundet det meget salte vands egenskaber. Det er blandt andet fabelagtigt mod visse hudsygdomme.

Vandet i det Døde Hav består som regel af 35 procent salt, hvilket tager følelsen af at flyde til nye højder.

Saltindholdet har bidraget til navngivningen af søen, da saltniveauet gør, at der hverken findes fisk eller undervandsplanter i søen, og den eneste form for liv er bakterier. De nærliggende bjergområder huser dog et rigt dyreliv med mulighed for at se både harer, sjakaler, stenbukke og leoparder.

Masada fæstning, solnedgang, Israel, klippe, udsigt

Fæstningen Masada – på besøg hos kong Herodes

Tager vi op i bjergene tæt på det Døde Hav, finder vi en anden for liv; nemlig tegn på mennesker i form af fæstningen Masada. Fæstningen ligger på toppen af et klippeplateau med udsigt over Det Døde Hav og Judæas ørken og er bygget mellem år 37 og 31 før vor tidsregning af kong Herodes den Store. Fæstningen hører til blandt de mest velbesøgte seværdigheder i Israel og tiltrækker omkring 750.000 mennesker årligt.

Læs mere om Israel her

rejsebureau grafik marts 2014
Timna park, Israel, Solomons søjler, ørken,

Timna Park

Skal du opleve mere af Israels skønne natur, kan du tage helt ned sydpå og besøge Timna Park 25 km nord for badebyen Eilat. Parken ligger i Negev-ørkenen og byder på nogle af de mest særprægede, men også smukkeste syn, man overhovedet kan forestille sig.

Parken huser verdens første kobbermine, smelteovne fra de egyptiske faraoers storhedstid, en sø midt i ørkenen og Salomons Søjler; en naturlig formation af størknet magma. Timna byder også på flere former for vandrestier til alle niveauer og aldre.

Israel, red canyon, ørken,

Red Canyon – Israels surrealistiske skønhed

Skal du virkelig opleve en vandrerute ud over det sædvanlige, skal du blot en smule mod vest fra Timna Park. Her finder du den spektakulære Red Canyon eller ‘Den Røde Kløft’. Vandreruten er muligvis et af de mest fotogene steder i Israel, hvor vind og vejr har formet gangstier mellem klipperne af rød sandsten. Når lyset rammer rigtigt, blusser den røde farve intenst frem – derfra navnet Red Canyon.

Vandreruten er blot en kort 20 minutters køretur fra Eilat, og der finder du stier til både familien og til de lidt mere øvede.

                                                                 

Vidste du: Her er ekspert fra USA Rejser Nicolai Bach Hjorths top-7 oversete destinationer i USA!

7: Apostle Island, unikke øer ved Wisconsin
6: Finger Lakes, naturskønne søer i New York
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

Koralrev, koraller, hav, Israel, Eilat

Under vandet i Eilat og en tur på Coral Beach

Efter at have svedt gennem ørkenen og vandrestierne er det på tide med en kølig dukkert ned i de blå bølger. Eilat ligger ud imod Det Røde hav, og her har du rig mulighed for at udforske havet og de smukke koralrev, der ligger forholdsvis tæt på byen. Eilats Coral Beach er et undersøisk naturreservat, hvor du kan dykke og snorkle med farverige fisk og blæksprutter.

Hører du til dem, som fortrækker at forblive tørskoet, så frygt ej – Eilat har sørget for dig. Undervandsobservatoriet er Israels største offentlige akvarium, hvor du kan komme helt tæt på det dyreliv, det Røde Hav gemmer på med sine mere end 800 arter og en glasbro med direkte udsigt til koralrevet.  

Se mere om at rejse i Israel og Mellemøsten her

Uanset hvad du er til, så findes der masser af grunde til at udforske Israel – god rejse!

Om forfatteren

Cecilie Saustrup Kirk

For Cecilie er verden hendes legeplads, og jo oftere hun kommer derud, jo bedre.

Hun har rejst det meste af hendes liv og oplevet alt fra Paris romantiske gader til Tokyos elektroniske neonskilte og Accras naturskønne vildtparker.

Hun elsker at lede efter de skjulte perler inden for kultur, oplevelser og mad, og fortrækker altid den lokale madbod og de autentiske forestillinger, frem for de internationale kædebutikker.

Hun har boet et halvt år i Sydkorea, og er fast besluttet på at bo i et andet land igen engang i fremtiden.

Næste mål på listen er Canadas storslåede vandfald og Australiens farverige koralrev

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.